Rejsentilmitnyeliv del 3

Rejsentilmitnyeliv del 3

Der er sket meget i 2016.

Mit 3. år i mit nye liv er gået. Mange ting er faldet på plads, men der er ting der stadig ikke helt er der, hvor jeg gerne vil have dem.

Jeg kan nogle gange føle mig som en på 16 år igen. Kan I huske det?
Så mange ting man skulle lære på ny, så meget man ikke havde styr på og usikkerheden om rigtig mange ting.

Nye følelser, nye mennesker, nye omgivelser.
Jeg elsker at have styr på alting og gerne helst det i næste uge også. Men jeg har sgu ikke styr på alting ( i mine kasser ) og jeg er ved at lære mig selv, at det også er helt okay.

Den kasse der hedder ”MIG SELV” var nok den der har været mest åben i 2016.

Det at jeg skulle lære mig selv at kende og det at få styr på mine følelser, har været svært – har nemlig alt for mange af dem.

Kampen mod mig selv og lære, at jeg ikke skal være så hård ved mig selv.

Skylden over for dem, jeg holder mest af. Min evige bekymring for om de er okay.
Er jeg der nok? Gør jeg det rigtige? ”Deler” jeg mig nok, så jeg er der for alle?

Jeg diskuterer rigtig meget med mig selv, om alt dette.

Så 2016 blev året, hvor jeg måtte indrømme at jeg sku have hjælp til at få styr på ”MIG SELV kassen”.

For jeg skal, og bliver nødt til at lære, at jeg kan ikke tænke på alle andre før jeg tænker på mig selv hele tiden.

Forstå mig ret, det er ikke sådan ment, at jeg kun skal tænke på MIG.
Men der kan være episoder, hvor jeg gør det, der er bedst for andre og siger ”ja, det gør vi”, selv om jeg egentlig slet ikke er okay med det, og overhovedet ikke nyder det.

For hvad gør det godt, at jeg sørger for at alle omkring mig er glade, hvis jeg ikke selv er? Jeg har opdaget, at de jo slet heller ikke er glade, hvis jeg ikke er psykisk til stede og nyder der, hvor jeg er.

Men det er et mønster jeg har brugt hele mit liv. Så det kommer til at tage tid, og kampen forsætter i 2017, og med små skridt når jeg målet!

Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det før. Men hvorfor min lyst til at dele min historie?

For mig er det er en form for terapi, og så er det fordi jeg inderligt ønsker at åbne op for, at det er okay, at vi alle er os selv og ikke bare tilpasser os alle de holdninger og forventninger omverdenen stiller til os.

Tror desværre vi er rigtig mange der ikke bare gør, hvad vi har lyst til og det vi ønsker for os selv. Tror vi alle kan blive bedre til at give os selv og hinanden plads.

Ja, jeg ved det godt, det lyder skide nemt. MEN nej, nej, det er det slet ikke og jeg kæmper jo selv!

Men kan min historie være med til at hjælpe andre, vil det kun glæde mig.

Jeg ønsker ikke for andre, at de skal stå alene med det jeg har gennemgået.

Jeg ville ønske jeg dengang havde haft nogen jeg kunne gå til, inden jeg nåede frem til at skulle sige tingene til mine nærmeste.

Hvorfor skal vores liv være så perfekt, at vi glemmer os selv?

Vi kender det sikkert alle sammen – vi møder nogen og siger ”Hej hvordan går det,?” så er svaret næsten altid, “det går super, hvad med dig”?

Men vi fortæller ikke, hvis det går af helvede til. Hvorfor ikke?? Er det ikke okay, at vi ikke altid har styr på det hele?

Jeg kan da osse godt lide, at have styr på tingede, som fortalte før. Men jeg har bestemt ikke styr på alting.

Jeg har gennem alt det her lært, at det faktisk er rart en gang imellem at få luft over for andre, fortælle hvad der ikke er super i mit liv, blive lyttet til og høre andres mening – måske kan jeg endda bruge noget af det de siger.

2016 blev også året, hvor jeg begyndte alle mine sociale medier. Jeg fik gang i min blog rejsentilmitnyeliv.dk. Jeg håber 2017 bliver året, hvor jeg når mine mål med bloggen og året, hvor jeg kommer til at rådgive andre.

Så har du lyst til at være med til at hjælpe mig med det. Så del og fortæl gerne om min blog. På forhånd TAK.

2016 har også vist mig, at jeg kender så mange mennesker, der vil mig det godt. I svære tider finder man ud af, hvem der er der for én, og hvem der ikke er.

Når jeg er på små besøg i min gamle hjemby Næstved, og siger ”Hej” til en gammel veninde der har butik, er hos min frisør, møder en gammel kending, der sælger kaffe, er det altid med et smil og en god snak, hvor jeg i den grad føler mig godt tilpas og mig selv.

Jeg har en veninde, der altid har været der for mig, men som inden for det sidste år er kommet meget tættere på mig end nogensinde før, og en ven der er vendt tilbage. Jeg nyder virkelig vores små cafébesøg og snakke. Fantastisk, IIIII love it 😂😂😂😂( var nødt til at skrive det )

Det er desværre stadig ikke alle der får Dann 110 % endnu. Jeg er stadig så ”god” til at tilpasse mig andre og tage hensyn til dem i den situation, jeg nu måtte befinde mig i ud fra, hvad jeg tror der er det rigtige og glemmer at være mig selv.

Et gammelt mønster jeg tror og håber på at 2017 vil være med til at lære mig at bryde. Så jeg kan være MIG SELV.

Alt godt til jer derude med ønsker om et 2017, der vil lære os mere om os selv og give os det vi ønsker os af livet.

Mange tanker herfra
Dann

7 thoughts on “Rejsentilmitnyeliv del 3

  • Jennifer

    Kære Dann
    Tillykke med din blog og dit nye liv. Du er altid velkommen – det ved du:) Og du ved også hvor du finder mig. Knus til dig

  • mor

    Jeg fødte mit første barn i marts 1973,den dejliste lille dreng der hurtig viste sig at være et meget nemt barn som blev døbt Dann. Du var fra lille meget følsom og gjorde kun de rigtige ting alle kunne kun holde af dig. du fortsatte op i teenagerne som en nem søn og en god bror / kammerat for dine venner, det er meget små ting du skejede ud med i teenageårene, så du var alt i alt et mønster barn, vi to snakkede meget tit sammen over køkkenbordet om dagligdags ting, men dine følelser kom aldrig rigtig frem. dig liv gik som efter en snor med skole pigekærester arbejde uddannelse egen bolig efterfølgende kone og 2 dejlige sønner. så kom bomben som du kaldte det den dag ud skulle fortælde Far og jeg om din store beslutning i dit liv. Vi var i chok i længere tid og ja jeg prøvede da også om ikke jeg kunde overtale dig til at blive i det liv du havde, det kunde du ikke beslutningen var din og du havde taget den selvom du godt viste du gik en svær tid i møde, den første følelse der ramte mig var vrede så kom bekymringerne følelserne det kunde da ikke være rigtigt og hvem kunne vi snakke med om din beslutning om din store ændring i dit livs. Vi søgte hjælp hos lægen og en forening for Bøsser inde i København. Vi følte at det i første omgang var så privat og følsomt et emne at vi ikke mente at kunne få svar på vores spørgsmål i vores vennekreds . må sige at det var en god beslutning vi tog det gav noget ro og svar på de 1000 spørgsmål vi havde , og nu kunde vi så begynde langsomt at snakke med vores familie og nærer venner om din beslutning . og det kom ikke som et stort chok for vores omgangskreds at du var Bøsse og alle er der endnu og nogle støtter os meget . Du skal have meget ros for den måde du er på i dit nye liv nu er du voksen men stadig meget følsom, du har gjort det godt, og vi kan kun ønske for dig at du nu får styr på dine kasser. Du skal vide du er elsket som den søn du er både i liver før og i livet nu . Mor & Far

    • rejsentilmitnyeliv

      Fine ord Jeg ved jo godt hvor meget det har haft påvirkning i jeres og andres liv. Ikke kun mig.
      Knus Dann

  • Mette Lumholdt

    hold nu op hvor jeg savner dig……

  • Max Nielsen

    Det lyder som om at du er kommet langt på din rejse og at du tænker meget over at det er vigtigt at få det hele med også det mentale det kan godt være svært en ting er at begynde et nyt kapitel i sit liv men at huske ikke at blive en fremmed for sig selv eller sine nærmeste det er vigtigt det ved jeg en hel del om selv så det er stærkt gået og bare forsæt.

    • rejsentilmitnyeliv

      Tak, har man selvindsigt og gør sit bedste, kan man ikke gøre mere.

Skriv et svar til mor Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *