Rejsentilmitnyeliv del 4

Rejsentilmitnyeliv del 4.

Jeg vil denne gang vende lidt tilbage til starten, som faktisk er ca. 3 år siden. Jeg vil vende tilbage til det, at skulle fortælle dem man holder mest af, at jeg ville ændre mit liv.
Jeg har jo været inde på det, der handlede om at fortælle det til drengene, min ex-kone og venner.

Men der er nogle jeg ikke har skrevet om før nu, min mor og far.
Det er helt bevidst, at jeg i del 1 af min historie, faktisk ikke startede med starten.

Jeg ved nemlig godt, at det ikke kun har været svært for mig, at gøre det jeg har gjort, at springe ud af skabet og smide nøglen væk. Nej det har osse været svært for min mor og far at modtage besked om, og de har skullet have deres tid til at vænne sig til tanken og alle forandringerne.

Men nu synes jeg det er tid til den side af historien også.

Jeg havde taget min beslutning, og den havde været undervejs noget tid. Jeg syntes jeg var forberedt og det var jeg også. Jeg havde bare lige glemt, at tænke på, at alt det jeg havde styr på og der, hvor jeg var i processen – der ville min mor og far ikke være når de fik det at vide. De skulle først til at starte deres proces i alt dette.

Jeg husker dagen helt tydeligt. Jeg var på arbejde, men jeg kunne slet ikke samle mig om nogen ting. Mit hoved kørte rundt med mig, jeg måtte have det overstået og få det fortalt.
Jeg måtte til sidst melde mig syg og køre hjem. Men jeg kørte ikke hjem – jeg kørte til min mor og far.

Jeg husker bilturen fra Slagelse til Faxe, som tager 1 time, som var det igår. Jeg gennemgik alt i mit hoved. Hvad der skulle siges, forberedte mig på alle mulige måder, hvad nu hvis og hvis og hvis.

Jeg kom frem, bankede på og min far åbnede, han kiggede lidt, og jeg vidste bare at han ville sige, ”hvad laver du her på det tidspunkt, er du ikke på job?”. Skyndte mig bare at sige, at jeg havde fri og om de ville give en kop kaffe.

”Selvfølgelig – men det er kun mig der er hjemme, mor er på på job og er nok først hjemme om 2 timer”.
Fuck tænkte jeg, skal jeg sidde her og vente i 2 timer, nu havde jeg endelig taget mig sammen og jeg havde aldrig troet jeg skulle fortælle min far det først. Jeg kendte jo hans holdninger om mange ting og vidste, at det jeg nu ville fortælle, ikke ville være det nemmeste for ham at modtage.

Jeg kunne ikke vente til mor kom hjem, jeg måtte tage det af to gange. Så far først.
Jeg rystede inden i og tog tilløb. ”Øøøøøøøøh far, der noget jeg gerne vil tale med dig og mor om –
JEG VIL SKILLES”.
Hans reaktion på dette var, som jeg så tit oplever med min far når der sker noget, han siger, ”så fik jeg ret igen”. Vi snakkede frem og tilbage om mange ting og jeg synes det var en god snak, der var mange ting han godt forstod, men der manglede jo lige en ting mere.

”Øøøøøøøøøøøh far, der er en grund mere til at jeg vil skilles – jeg er homoseksuel!”. Så blev der stille, og efter lidt tid kom den igen. ”Så fik jeg ret igen” sagde han. Han fortalte mig at han og mor havde snakket om det i løbet af årene, om ikke der måske var noget i den retning. Men mor havde tit sluttet det af med at sige ”neeeej nu er han gift og har børn, så sådan er det”.

Min mor kom endelig hjem fra job, og jeg kunne så starte forfra med at fortælle det hele en gang til.
Min mor’s første reaktion var skræmmende. ”Det kan du da ikke” sagde hun, ”hvad med drengene og familien, kan du ikke bare blive og så gå ud og få lidt sjov engang i mellem?”.

Jeg svarede ret hurtigt min mor. ”MOR det kan jeg da ikke – leve på den måde. Det er slemt nok, at skal gøre alle dem jeg holder allermest af kede af det, ved at være ærlig over for mig selv. Men det ville være værre at skulle lyve over for mig selv og leve videre på en løgn for at alle andre er glade, resten af mit liv”.

Der gik nogle dage, min mor og far var kommet igang med deres proces og snakke. Jeg snakkede med mor, og hun sagde ”selvfølgelig kan du ikke leve sådan”. Jeg ved godt, at min mor ikke mente det, der kom ud af munden på hende den dag, jeg fortalte dem det hele. Hun havde bare brug for tid.

Hun blev bange for alle de forandringer, der skulle til at ske og hvordan det ville gå mig. Som sagt, de var jo slet ikke der, hvor jeg var. Hvis vi stiller det op som en trappe med 10 trin. Så var jeg på trin 8, og de havde først lige sat deres fødder på trin 1.

Min mor og far skulle igang med finde svar på alle deres spørgsmål, og jeg kan forstille mig, at de også har tænkt over, hvad hele deres omgangskreds ville sige. Mange af alle mine bekymringer skulle de nu gennemgå med dem selv.

Der gik 4 måneder, så kom dagen, hvor de skulle møde ham – MANDEN i mit nye liv.
Jeg var flyttet i sommerhus i Karrebæksminde, og havde inviteret dem til aftenkaffe.
Jeg kunne slet ikke finde ro, hvordan ville dette dog gå?
Søren sagde flere gange til mig – ”slap nu af, sæt dig ned” – jeg løb jo rundt for alt skulle være perfekt til de kom. Ville jo sikre mig, at alle ville føle sig tilpas.

Så bankede det på, de kom ind og hilste på, og vi satte os til kaffe. Kaffen blev afløst af øl, tror faktisk min far havde taget en øl eller to hjemmefra, for at forberede sig til dette møde.
Far og Søren faldt godt i snak over øllene og deres fælles interesse for biler, de blev faktisk lidt fulde. Yes – tænkte jeg, det her skal nok gå og jeg kunne slappe lidt af og være til stede. Mor og havde snakket om alt det der skete omkring mig imens.

Sidst på aften sad far og jeg på terassen og røg. Pludselig siger han på sin helt egen sjove måde, ”når nu det skal være sådan her, så er det en rigtig god fyr du har fundet dig der”.

Min mor virker idag til at være okay omkring mit liv, og hun kan se, at jeg er glad – selv om tingene engang i mellem stadig er svære.

Min far virker i dag okay med det hele, og han prøver at få det bedste ud af det, selv om jeg fornemmer det, at det stadig er svært for ham at forstå.

Som far selv, tænker jeg, at det vigtigste er, at se sine børn glade i det liv de vælger at leve – så er det lige meget om de bliver skraldemand, bankmand, tøjmand, er til kvinder eller mænd. Bare de er dem selv 100%!

Mange tanker Dann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *