“Hvorfor er det så svært at være sig selv”

Stiller du nogensinde spørgsmålet

“ Hvorfor er det så svært at være sig selv “

Jeg kan godt forstå det kan være svært, vi lever efterhånden i en verden hvor vi ikke må skille os ud, fra normen og mængden, vi skal mene de samme ting og for hver en lille ting vi gør, er der nogle der har en holdning eller mening om det. Der helst skal råbes ud i en negativ vendning eller krænkelse.

Vi lever i en tid hvor vi skal kommentere på alting og helst hvis det kan være noget der for andre til at føle sig mindre end en selv.

Alting skal dømmes og vejes.

Hvis nabo konen, går i nedringede bluser og gør mere ud af sig selv, end dig, så hun billig

Hvis vores børn har briller, strit øre, skæve tænder eller sygedomme, skal de mobbes eller besværlig gøres.

Hvis vi har en sygdom der ik kan ses, så skal vi bare tá os samme.

Hvis vi er typen der tør, stå ved os selv, stille os frem og sige hvad vi mener. Så er vi selvoptaget, egoistisk, eller vil bare ses. Janteloven træder ind, vi skal for Gud skyld ikke tro vi kan noget.

Er vi en minoritet, så er vi mærkelig, klamme og skal holde vores kæft og gemmes væk.

Hvis vi visser, vi er kede af det, så er vi svage.

Og vi kunne blive ved.

Var det ik på tide at vende tilbage til næste kærlighed måske man kunne tænke?

Nabo konen, er ik billig, hun er en stærk kvinde der tør stå ved sig selv og vi burde måske tænke, hvis hun kan gøre, hvad hun har lyst til, så kan vi osse.

Vores børn er forskellige, lige meget hvad der skiller dem ud, det vores pligt, at lære dem, lige så meget som os voksende, at det er ok og at ingen børn er besværlige, men alle med hver deres behov.

Der mange sygdomme vi ik kan se at en har. De sygedomme kan være rigtig svære at ha, for vi kan alle bedre forstå det vi kan se. Så lad nu være med tro noget om de der har sådan en sygdom, spørg, snak, hør folks historie, før vi danner vores egen.

Typen der står ved sig selv, kæmper mod uvidenhed, som vi måske kunne være med til at fjerne ved at åbent sind, vi kunne måske tænke okay, selvom det ikke lige er sådan vi gør, så det vel lige så rigtigt som den måde vi selv har valgt at være og leve på.

Minoriteter, hvorfor dele os op. hvad hvis vi tænkte, næææææ vi bare mange forskellige mennesker.

Hvis vi viser vi er kede af det, er vi ik svage, tværdigmod vi ber om hjælp og det fandeme ikke at være svag. Ræk dog en hånd ud og lyt, måske vi faktisk lærte noget af det selv.

Så jo jeg forstår sgu godt spørgsmålet, jeg startede med.

Så herfra et ønske om mere åbenhed, mere lytte til hinanden, mere forståelse for andre end en selv og tilbage til næstekærlighed, at vi hjælper hinanden og støtter hinanden, istedet for vi skubber hinanden væk.

Vi kunne prøve og tænke over vores næste negative tanke om andre, næste gang vi får den, bruge lidt tid på den, hvorfor fik vi den og har vi reelt noget at bruge det til, noget at ha det i, noget behov for at tænke sådan. Bare lige 2 min.

Jeg vil prøve at gøre mit, men ingen er perfekte, så det kan være vi skal øve os lidt

Dejlig tirsdag aften til alle jer dejlige mennesker, håber den bliver lige DIG

Dann

Rejsentilmitnyeliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *