Hvad koster det og har det bivirkninger og gemme sig selv væk………..

Jeg har gjort det i 40 år, gemt mig selv væk…

Har flere gange de senere år tænkt, hvordan kunne jeg det og hvad har det gjort ved mig.

Jeg har altid fået fortalt at jeg var et stille barn.

Når vi skulle nogle steder, havde min mor et tæppe og legetøj med og jeg blev sat på gulvet og der blev jeg og legede til vi skulle hjem igen.

Var det det allerede dengang en måde ikke at gøre opmærksom på mig selv. Startede jeg der med at gemme mig selv lidt væk.

Jeg vokset op som et barn med en legelyst til alt det man bare ikke gør som dreng.

Frisere og sætte min mor’s hår, klæde mig ud og lege med dukker. Det gav en følelse af at være forkert. Jeg skulle jo ha været drengen/sønnen der legede med biler, eller ha været med i garagen og se far rode med biler, lappe cykler osv. jeg lærte da lap cykel og jeg spurgte osse ind til bilen i garagen, far rodet med, det følte jeg jo jeg skulle, men det interesseret mig ikke en skid.

Det gjorde at jeg i en ret tidlig alder blev klar over at jeg havde følelsen af at være anderledes eller forkert.

Så kom mine teenager år…..

De var ikke de nemmeste, men jeg var jo efterhånden blevet ret god til at tilpasse mig, mærke efter hvilke omgivelser jeg var i og altid vide hvad der skete omring mig. Så kunne passe ind, eller flygte, hvis jeg var i noget jeg ikke kunne li’.

Hjernen kørte altid……

Hvordan siger du ting her, hvordan regere jeg her, hvordan bevæger jeg mig her. Altid 3 step foran, hvad nu hvis sådan, så gør jeg sådan.

Tænk jeg kunne, i starten krævede det mega meget energi at være så meget på vagt.

Men noget jeg har tænkt meget skræmmende omkring nu her senere hen er, hvor nemt det tilsidst var, jeg tænkte ikke over det længere, det blev en del af mig, som jeg har skrevet om før, jeg blev kamæleonen, skifte og vælge i et hurtig tag, så jeg passe ind og ingen så hvem jeg i virkeligheden var.

Men jeg falde jo i og ved siden af i skolen alligevel….

Jeg havde flest pige venner, havde det svært ved alle de drenge ting og til fester og skolebal kunne jeg li’ og danse og jeg var god til det. Men holdte osse lidt igen.

For det gav mig år med mobning.

Øgenavnene kom, discodann, bøssedann, tøsedann osv.

Det her jeg tror, jeg gav helt efter og puttet Dann i kasse og lukkede og gemte den væk bagerst i hovede og herfra gjorde hvad der skulle til for at være lige som alle andre.

Tag min uddannelse, kæreste, flytte sammen, blive forlovede, hus, giftes, børn og alt i den rigtige rækkefølge, helt uden at tænke videre over det, det var jo sådan det skulle være og 25år gik…..

Så er det nok her vi alle nok tænker hvordan kan man det og hvor længe holder man til det…..

Jaaaaa, jeg holde heller ik til det, blev ret så syg af det til sidst.

Jeg er nu 40 år og af mange grunde begyndt jeg at kigge indad og ser et liv der ikke var mit, men det liv jeg troede der var forventet af mig.

Hvad kostede det mig så….

En psyke der var helt i bund og en krop der var stresset og helt nede i 65 kg

Dette er januar 2014 og jeg er begyndt at ha fake sygedage for jeg kunne ikke håndtere verden omkring mig, det endte med en tur hos min læge.

Det var her jeg fik strænge ordre på at jeg var nåd til at gøre noget ved det liv jeg var i, ellers ville det ende med en depression.

I juli 2014 er skilsmissen gået iorden og jeg er flyttet for mig selv og det bliver starten på rejsentilmitnyeliv.

Jeg skulle til at lære mig selv af kende helt fra bunden. Det krævede en del psykolog besøg de kommende 3 år frem.

Jeg havde dårlig samvittighed over for mine nærmeste, havde svært ved at gøre ting for mig selv, følte det var egoistisk, jeg var jo vant til at tænker på andre før mig. Jeg skulle til at finde Dann frem og hvem var han, det var angst provokerende at skulle til at kigge så dybt i sig selv, noget jeg jo ikke havde givet mig selv lov til i 40 år.

Men gjorde jeg så det, bare lige sådan åbnede kassen og fandt Dann frem.

Neeeeej slet ik, jeg gjorde faktiske det jeg altid har været bedst til. Hoppede ud i mit første forhold til mand og tilpassede mig den nye verden. Jeg lærte meget her, men ikke meget om mig selv og hvem jeg var. Så efter 4 år, flyttet jeg for mig selv igen og stod hvor jeg startede.

Nu er vi fremme i 2018 og 4 år er gået i rejsentilmitnyeliv.

Alene/single for første gang i 25 år, skræmmende, men det skal visse sig at de kommende år frem til nu, bliver noget af det bedste for mig.

Jeg skulle lige pludselig ikke tilpasse mig nogen eller noget andet end mig. De næste 2 år går med at finde mig selv, lære Dann og kende, hvem er jeg, hvad vil jeg, hvad synes jeg om og hvor vil jeg hen i livet.

Når jeg så nu har hovedet så meget fuld af mig, tænkte jeg overhovedet ikke på at skulle i forhold igen, men så sker der jo altid noget, når man ikke søger, ja han dukkede sgu op ham den søde mand. Men jeg var et helt andet sted nu, end da jeg var i mit første forhold. Så det var ret så skræmmende. Så det er her jeg opdager mine bivirkninger af mit liv indtil nu.

At tilpasse mig, gemme mig, ikke at tænke på hvad jeg ønsker, var lige pludselig blevet til mig først, hvad jeg vil og du må tag mig som jeg er, for jeg tilpasser mig ikke noget hvor jeg ikke kan være 100% mig. Det var lige pludselig det vigtigste, at være ærlig over for mig selv. En helt ny følelse i mig.

Så bivirkningen var pludselig af jeg havde svært ved at gi’ mig hen og skulle til lære at jeg kan gi’ af mig selv, men ikke gi’ op på mig selv.

Så var der det med at være ærlig overfor mig selv, det har jeg jo heller ikke givet mig selv lov til at være i mange år. Det blev vigtigt ikke at holde igen, ikke pakke ind i vat, ture sige, det vil jeg og det vil jeg ikke, være med til. Ikke at snakke folk efter munden. Det giver til tider slag over næsen, for enden kan folk tá’ min bund ærlighed eller osse kan de ikke.

Hvor er jeg så nu i mit 8 år i rejsentilmitnyeliv…..

Jeg er et godt sted, nok det bedste sted i mange år. Jeg er Dann og alle omkring mig er ved at ha lært Dann at kende. Ingen tilpasning, Ingen gemmeleg, Ingen løgne, bare Dann.

Falder jeg i engang imellem, ja selfølgelig gør jeg det, der stadig bivirkninger af mit gamle liv, men forskellen nu er bare jeg er obs på det, gemmer det ikke væk, men lære af det og gør noget ved det.

Rejsentilmitnyeliv vil være en lang rejse hele livet, hen mod mig selv.

Mange tanker og knus til jer alle

Dann

Rejsentilmitnyeliv